Senior automationsingeniør til AN Group - part of Init Group i Århus 

AN GROUP - Part of Init Group vokser fortsat og lige nu søger kontoret i Århus (Brabrand) endnu en senior automationsingeniør. Du har stærke PLC/SCADA programmeringskompetencer og har stor lyst til at arbejde med forskellige brancher indenfor styring af både maskiner og procesanlæg. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, og rig mulighed for at videreudvikle sig fagligt.


Du kommer til at arbejde med en bred vifte af projekter indenfor automation, proces og produktions-IT til kunder i Jylland, med mulighed for at deltage i projekter både nationalt og internationalt, hvis man har lyst til det.

 

Stillingen er præget af en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar, samtidig med fokus på sparring og vidensdeling med kollegaer og nærmeste leder. Opgaverne spænder fra mindre opgaver, der løses selvstændigt, evt. hos kunden, til større projekter, hvor du bliver en del af et team. I begge tilfælde vil der altid være kompetente kollegaer, som er klar til at hjælpe og sparre.


AN Group-Part of Init Group arbejder for flere af de største danske industrivirksomheder indenfor life science-, fødevare- og maskinbranchen. Vi har stor fokus på vedligeholdelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer, og med bredden af brancher, at der er gode udviklingsmuligheder i virksomheden.


Af opgaver kan bl.a. nævnes:

  • El-teknisk afklaring og specifikation
  • Beregninger, analyser og planlægning
  • PLC-, HMI- og SCADA-programmering
  • Projektledelse
  • Vision- og robotprogrammering
  • Idriftsættelse, test og indkøring hos kunderne i ind- og udland (rejseaktivitet er en mulighed, men ikke et krav i jobbet)
  • Mindre serviceopgaver i forbindelse med leverede løsninger

 

Dine kvalifikationer

 

De vigtigste kvalifikationer er:

  • Bredt kendskab til el og automation.
  • Erfaring med PLC-, HMI- eller SCADA-programmering
  • Du er god til at kommunikere både med kolleger, kunder og leverandører
  • Du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver
  • Du er ansvarsbevidst og har god indsigt i hele løsninger


Du kan nikke genkendende til flere af ovenstående områder, og sætter pris på at arbejde i en virksomhed, der har en stærk etik omkring faglighed og kvalitet. Du trives i en hverdag med variation og hvor du har mulighed for mange relationer både internt og eksternt. Herudover kommunikerer du sikkert på dansk og engelsk i skrift og tale.


Om virksomheden

AN Group-Part of Init Group er en veletableret ingeniørvirksomhed med +45 års erfaring indenfor produktions-IT og automation, og leverer løsninger til næsten alle former for industrier. I 2022 fusionerede man ind i en spændende og frugtbar konstellation i init Group med branchebeslægtede virksomheder, hvorefter man som samlet helhed nu er på +500 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark samt udlandet. Som medarbejder betyder dette bl.a., at man har langt flere dygtige kollegaer at sparre med samt mulighed for at deltage i større projekter på tværs af Gruppen. Læs om init Group her: https://initgroup.io/


AN GROUP -Part of Init Group er ISO 14001 certificeret grundet særligt fokus på virksomheden og kunders påvirkning på miljøet i positiv retning.


Kulturen i virksomheden er kendetegnet ved, at der er højt til loftet, og en familiær og humoristisk omgangstone. Der er fokus på innovation i form af in-house systemudvikling samt optimering af IT og arbejdsprocesser. Dette præger måden at tænke og arbejde på, og muliggør, at både nyuddannede og erfarne ingeniører kan udfordre og udvikle sig selv. For at styrke samarbejdet og tilknytning til virksomheden, prioriterer vi af afholde ugentlige kontordage, da vi ofte arbejder fra kundens lokation. Vi arrangerer løbende arrangementer og hører fra medarbejderne, at det er et godt sted at være.


 

Søg jobbet

For yderligere information om jobbet og mulighederne hos AN Group-Part of Init Group, kontakt gerne Senior Konsulent Marianne Thestrup Lund på mobil + 45 2980 3534. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og/eller CV snarest muligt til: mtl@betterresults.dk

 

 

Angående GDPR i Rekrutteringsprocessen henvises til dette link: https://betterresults.dk/DK/profil/gdpr-i-rekrutteringsprocessen